Det var en forårsaften i København. Jeg var heldig med parkeringspladsen lige ved Sankt Hans Torv og fandt nemt vej gennem baggårde og porte hen til organisationen Børneliv på 2. sal i nr. 12C. Jeg havde sagt ja til at tale med bestyrelsen om organisationens kommunikation.
Min tilgang er næsten altid den samme, når jeg møder en ny organisation, der gerne vil arbejde strategisk med deres kommunikation. Det vigtigste er at blive enige om, hvor står vi lige nu, og hvor skal vi hen i morgen. Er det først på plads, så går resten som regel godt.