• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Henriette Rald HomepageHenriette Rald

RÅDGIVNING OM STRATEGISK KOMMUNIKATION

  • Rådgivning
    • Strategisk kommunikation
    • Topleder på bloggen
    • Rekruttering
  • Rald
  • & co
  • Bloggen
  • Referencer
  • Kontakt
  • Rådgivning
Du er her: Forside / Ledelse og netværk / Seks gode grunde til at topchefen bør blogge

marts 19, 2019 by Henriette Skriv kommentar

Seks gode grunde til at topchefen bør blogge

De seneste mange måneder har jeg haft det privilegium at tale med et hav af topchefer. Travle engagerede mennesker, som beredvilligt har sat en time af til kaffe og samtale. Under møderne har jeg lyttet til de mest fantastiske fortællinger om udviklingen af den offentlige sektor, forretningsideer i det private eller bare personlige passion for noget helt uden for nummer. Igen og igen har jeg spurgt mig selv, hvorfor flere af disse vidende og skabende ledere ikke deler deres visioner og ideer i et bredere forum. Nogle gør, det ved jeg godt, men mange flere burde. Og bloggen kunne være det oplagte redskab. Lad mig give jer 6 gode grunde til at topcheferne bør blogge.

Noget på hjerte

Den allervigtigste grund er, at de har noget på hjerte. Folk, der når til tops, er som regel drevet af ønsket om at gøre en forskel og præge udviklingen. De vil noget, de mener noget, de kan noget og som topchefer skal de gøre det sammen med andre. Hvilket kun understreger betydningen af at fortælle historien.

Det gør en forskel, når det står sort på hvidt

Mange vil sikkert mene, at de allerede kommunikerer hele tiden. At de ikke bestiller andet end at fortælle, hvor virksomheden skal hen, og hvorfor det er vigtigt. At de sidder i møder, går til konferencer og taler med folk i et væk. Det er helt sikkert rigtigt. Men når noget står sort på hvidt: velvalgte ord, sat sammen med omtanke, så er det bare et meget stærkt supplement til den mundtlige kommunikation. Det kan i sidste ende gøre en positiv forskel for den enkelte leders gennemslagskraft.

Omverdenen tørster efter topchefer, der blander sig i dialogen

Nogle er måske usikre på, om der overhovedet er andre, der vil gide læse deres blog. Tro mig, det er der. Det kræver selvfølgelig at teksten er velskrevet og vil noget. Men det er min oplevelse, at omverdenen tørster efter flere stemmer i debatten. I det hæsblæsende og fragmenterede mediebillede vi oplever, er der om noget plads til nye aktører med viden og holdninger.

Medarbejderne læser med

Og så kan ekstern kommunikation være ekstremt effektiv som intern kommunikation. Jeg er sikker på, at medarbejderne læser med, når chefen blogger. Tolker teksten, oversætter signaler, fornemmer retningen. Måske bliver de tilmed stolte over, at netop deres chef kan sætte ord på tankerne bag den nye lancering. Eller give forklaringen på, hvordan netop deres organisation bidrager til udviklingen af samfundet. 750 ord formuleret på en A4 side og offentliggjort på et eller andet netmedie, kan være mange gange stærkere end de rituelle 10 min fra CEO’en på det månedlige medarbejdermøde.

Det giver værdi til virksomheden eller organisationen

En tydelig og synlig chef er en værdifuld chef. Mennesker, som kan bruge deres person til at profilere deres virksomhed, er mange penge værd for forretningen. Erhvervsstjerner som CEO for Microsoft Danmark Marianne Dahl og André Rogaczewski CEO for Netcompany er gode eksempler. Men mindre kan også gøre det. Udviklingsdirektør hos Domstolsstyrelsen Merethe Eckhardt skriver på Altinget og CEO i Found Aid Hanne Brinch er begyndt at blogge på LinkedIn. På hver deres måde bruger de deres person til at fortælle historier om forretningen.

Det giver personlig værdi

Den sidste grund til at topchefer bør blogge er ganske enkelt, at det er spændende og udviklende. Jeg har selv blogget i flere år og hver gang jeg poster et nyt indlæg, er jeg spændt på, hvad det bringer med sig. Nogle gange sker der ikke så meget. Men andre gange bliver man læst af personer, man ikke havde forudset, eller får en kommentar som er værdifuld. Bliver måske inviteret med i en sammenhæng, man ikke havde drømt om, eller lander en helt ny forretningsforbindelse.

Efter at jeg har etableret min egen virksomhed, har jeg selv besluttet mig for at blogge mere systematisk end tidligere. Skrive noget om det jeg oplever, om det jeg har på hjerte og som jeg gerne vil dele med andre. Jeg håber med denne klumme at have inspireret andre topchefer til at gøre det samme. 

Skrevet i: Ledelse og netværk

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

Henriette Rald
Mobil: 23268060
Mail: henriette@rald.dk
CVR: DK39986574

  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter

Twitter

HenrietteraldHenriette Rald@Henrietterald·
13 jan

Wow......!!!!

Arnold@Schwarzenegger

My message to my fellow Americans and friends around the world following this week's attack on the Capitol.

Reply on Twitter 1349237132867600384Retweet on Twitter 1349237132867600384Like on Twitter 13492371328676003841Twitter 1349237132867600384

Instagram

Årets sidste cykeltur sammen med verdens bedste c Årets sidste cykeltur sammen med verdens bedste cykelmakker @hannemalmberg. Jeg glæder mig til nye eventyr med @team_change_lingerie i 2021. Godt nytår! #loveroadcycling #changelingerie
Julebonus. Trille-knævre-tur med sønnike. #lover Julebonus. Trille-knævre-tur med sønnike. #loveroadcycling
#glædeligjul #glædeligjul
Årets sidste træning i ledernetværket Businessk Årets sidste træning i ledernetværket Businesskvinder on Bikes. Vi har kørt en forrygende sæson og fortsætter i 2021. Der er informationsmøde den 19. Januar 2021 kl 17. Meld dig til allerede nu https://business-kvinder.com/businesskvinder-on-bikes-2-0/

Informationsmødet er gratis og det er cykelnetværket også, hvis man vel at mærke melder sig ind i @mandag_morgen_businesskvinder #loveroadcycling
Cyklede en tur for mig selv i det smukke efterårs Cyklede en tur for mig selv i det smukke efterårsvejr. Vi skulle have været afsted flere sammen, men jeg har i den forgangne uge været i kontakt med en person som er testet Corona-positiv, så vi aflyste. Træls. 
Nu står jeg i kø på testcentret i Ballerup. Også træls. 
På den anden side absolut overkommeligt og det mindste jeg kan bidrage med til den fælles kamp mod Corona.
#loveroadcycling #hatecovid19
Smadder sjov formiddag i @ballerupsuperarena samme Smadder sjov formiddag i @ballerupsuperarena sammen med cykelkammeraterne fra @team_change_lingerie Tak til @hannemalmberg og Henrik for et forrygende arrangement. Og @agnethe1210 du var for vild:-) #loveroadcycling #changelingerie
En dag på kontoret. Kort pausen inden mødet på En dag på kontoret. Kort pausen inden mødet på hjul fortsætter. Tak til fotograf og cykelmakker @hannemalmberg #loveroadcycling #changelingerie
Rundvisning i Hundested Havn og omegn. Sjovt at se Rundvisning i Hundested Havn og omegn. Sjovt at se et sted i rivende udvikling, som jeg ikke har besøgt i 40 år. Tak til Mette Andreasen for at være den perfekte guide. #loveroadcycling @mettehpandreasen

Copyright © 2021 · Hello Pro 2 on Genesis Framework · WordPress · Log ind