Jeg netværker i disse måneder på den helt store klinge.
Jeg er stoppet i mit gamle job som direktør for kommunikation og politik i Djøf, og er nu i gang med at finde ud af, hvad jeg så skal kaste mig over. Alle, der ved noget om jobsøgning, siger det samme: Netværk!
Den tid, hvor man udelukkende satsede på stillingsopslag, jobdatabaser og headhuntere, er endegyldigt forbi.
Nu gælder det om at fatte kaffekoppen og bevæge sig ud i virkeligheden for at møde rigtige mennesker af kød og blod.
Start med det nære netværk
Netværksteoretikerne anbefaler dig at begynde med det nære netværk, dit primære netværk. Det er vennerne, som både kender dig og dit CV.
Men det er efter sigende ikke her, du finder jobbet. I det planlagte og strukturerede møde med dine venner skal du sørge for at få nye kontakter i deres netværk. Enten folk som kender til dig, men ikke kender dit CV, eller folk, der slet ikke kender dig.
Det skulle, ifølge eksperterne, være i disse to grupper (det sekundære og tertiære netværk), at dit næste job ligger og venter på dig.
Andre netværksforskere taler om det operationelle, det personlige og det strategiske netværk.
Det operationelle er dem, du arbejder med i hverdagen, dem du løser opgaver med både internt og eksterne i virksomheden.
Personligt har jeg kastet mig ud i netværksøvelsen med ustruktureret ildhu
Det personlige netværk er det, jeg selv har opfattet som det klassiske netværk; personer man etablerer relationer til i faglige sammenhænge, i netværksgrupper og foreninger. Det er mennesker, du sparrer med om din faglige og personlige udvikling, og det falder naturligt, at I mødes.
Det strategiske netværk – det mange glemmer
Og så er der det strategiske netværk. Det strategiske netværk er åbenbart det netværk, som de fleste af os ofte glemmer at dyrke eller bare ikke er opmærksomme på. Som jeg forstår det, er det i samme kategori som det tertiære netværk.
Altså, folk vi på forhånd ikke kender til eller om. Nogen fra helt andre brancher med et helt andet syn på tilværelsen eller med en anden faglighed. Dette netværk skulle, ikke mindst som leder, være det allervigtigste.
For det er her, man kan hente ny inspiration til virksomhedsstrategien, få ændret sit perspektiv og måske opdage helt nye muligheder. Men det er også det sværeste, fordi der ofte ikke er nogen naturlig indgang til at tage kontakten.
Personligt har jeg kastet mig ud i netværksøvelsen med ustruktureret ildhu. Jovist har jeg et stort Excelark med kolonner og farvekoder, hvor jeg registrerer alle mine møder. Men jeg havde fra starten ikke tænkt i primære og tertiære grupper eller delt folk op i operationelle og strategiske kasser.
Det er jeg mere bevidst om nu, ikke mindst på baggrund af nogle af de erfaringer jeg allerede har gjort mig. Lad mig dele en ægte netværkshistorie med jer. Faktisk lidt af et eventyr.
At møde et inspirerende ungt menneske
I begyndelsen af juli måned læste jeg et interessant interview i Politiken – jeg linker ikke til det, fordi den ligger bag betalingsmur. Men det var et interview med en ung mand fra Københavns Universitet, som netop havde solgt sin første virksomhed og nu var i gang med at starte den næste op.
Det i sig selv var ikke så epokegørende, den historie er hørt før. Men artiklen fangede mig, fordi den unge mand havde stærke holdninger til etikken bag arbejdet med kunstig intelligens og til det at arbejde frivilligt.
Efter at have læst artiklen trawlede jeg de sociale medier for at læse mere om Jacob Knobel og hans nye virksomhed Datapult. Jeg fandt Jacob på LinkedIn og connectede på den der måde, hvor man bare dovent trykker ”opret forbindelse”.
Jeg var overrasket over den høflige besked. Det var god stil. Jeg burde faktisk selv have præsenteret mig, da jeg oprettede forbindelsen. Og når jeg tænker tilbage på netværksteoretikerne og de forskellige kategorier, forstår jeg nu endnu bedre værdien af at dyrke det mere ukendte strategiske netværk
Mindre end et døgn senere var invitationen accepteret og jeg modtog en besked med følgende ordlyd: ”Hej Henriette. Tak for din invite. Jeg håber, at alt er vel. Lad mig høre, om jeg kan være behjælpelig med noget. Bh Jacob”.
Jeg var overrasket over den høflige besked. Det var god stil. Jeg burde faktisk selv have præsenteret mig, da jeg oprettede forbindelsen.
Så jeg svarede hurtigt og forklarede, at jeg havde læst artiklen, følte mig inspireret og at jeg ville kontakte ham senere, hvis jeg fandt noget konkret, vi kunne tale om.
Men Jacob var ikke sådan at holde tilbage. Han skrev igen og foreslog, at vi mødtes for at hilse på hinanden og måske endda komme på en konkret ide sammen. Tonen var stadig super høflig, og Jacob virkede oprigtig interesseret. Jeg svarede, at jeg lige var i gang med at finde et nyt job, men at jeg ville vende tilbage, når det var landet.
Jacob kvitterede for min åbenhed og skrev så følgende: ”Jeg synes da, at din situation er en glimrende anledning til at mødes og brainstorme. Måske din næste stilling ligefrem er i mit netværk”.
Jeg var oprigtig imponeret over Jacobs interesse i det ukendte. Det total ukendte.
Vi endte med at spise frokost sammen i begyndelsen af august. Det var hyggeligt, inspirerende. Jacob fortalte blandt andet, hvordan han havde aflyst sin ferie, efter at artiklen kom i Politiken.
Det er en kæmpe fordel, når der på den anden side af det strategiske netværksbord er et talentfuldt, åbent, fordomsfrit og ukueligt ungt menneske, som kun ser muligheder
Han havde prioriteret at kontakte alle, der havde udvist interesse for interviewet, og han havde fået omkring 100 kaffe- og frokostaftaler i kalenderen på den konto. Det perfekte afsæt for at opdyrke et strategisk netværk og søge inspiration til brug for hans nye virksomhed, der skal rådgive om kunstig intelligens og etik.
Nu kunne netværkshistorien stoppe her, men det gør den ikke. Efter vores frokost sendte Jacob mig straks nogle relevante links til emner, vi havde drøftet, og vores dialog fortsatte med gensidig udveksling af netværkskontakter.
På torsdag har Jacob inviteret mig med til den store Tech-festival i Kødbyen. Jeg skal deltage i Blurred Reality Summit hele dagen, hvor Jacob skal holde oplæg. Nu er det mig, der bevæger mig ud i det total ukendte, og jeg glæder mig.
Hvad alt dette bliver til, aner jeg ikke. Jeg kan mærke, at det flytter mig, inspirerer mig, udfordrer mig. Og når jeg tænker tilbage på netværksteoretikerne og de forskellige kategorier, forstår jeg nu endnu bedre værdien af at dyrke det mere ukendte strategiske netværk.
Og så konkluderer jeg også, at det er en kæmpe fordel, når der på den anden side af det strategiske netværksbord er et talentfuldt, åbent, fordomsfrit og ukueligt ungt menneske, som kun ser muligheder.