Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: landevejscykling er en genial kvindesport. Trenden er skudsikker. Flere og flere kvinder dukker op i bøjlerne på de smarte racercykler.
Og hvis du stadig er i tvivl, så se Cecilie Uttrup Ludwig efter ”La Course by Le Tour de France” som er en af etaperne i UCI Women’s World Tour 2018:
Og det er ikke kun de professionelle kvinder, der soler sig i succes og glæde på landevejene. Min søster gør det, naboen gør det, flere af mine gamle studiekammerater gør det.
Oveni er der naturoplevelsen: Vind, regn, sol, bjerge, marker, skove, søer. Lige nu er det helt ubetaleligt med den gavmilde sommer, varmen, de milde briser og en dansk natur der bare tager imod, mens du triller op ad bakkerne og rundt i svingene
Og så er der mig selv … Cykler man, som jeg gør på de danske landeveje, så ser man det ved selvsyn. Kvinderne er i den grad på vej til at tage cykelsporten til sig.
Jeg har længe tænkt, at udviklingen måtte gå den vej, for cykling er den perfekte kvindesport.
Først og fremmest er det rigtig god motion. Man kan både få pulsen godt op og træne det lange seje træk.
Oveni er der naturoplevelsen: Vind, regn, sol, bjerge, marker, skove, søer. Lige nu er det helt ubetaleligt med den gavmilde sommer, varmen, de milde briser og en dansk natur der bare tager imod, mens du triller op ad bakkerne og rundt i svingene.
Endelig er der udstyret. Det må jeg bare erkende efter flere år som aktiv motionist: cykeludstyr er fedt.
Når jeg har sneget kroppen ned i det tætsiddende cykeltøj, spændt hjelmen og iført mig brillerne, så føler jeg mig vidunderligt godt til mode. Selv i en alder af 50+ kan jeg føle mig sådan helt sporty og spiffy
Jeg begyndte min cykelkarriere på en brugt aluminiumsramme – faktisk en delecykel med min mand. Det gik fint mente jeg. De gamle løbesko gik an, når man lige proppede snørebåndene ned i siderne. Hjelmen, jeg plejede at bruge til min gamle Kildemoes, fejlede heller ikke noget.
Heldigvis havde min mand og mine børn et helt andet syn på den sag.
Da de først opdagede, hvor glad jeg var for at cykle, kom gaverne i en lind strøm til fødselsdag og jul og lidt ind imellem. Kliksko, handsker, cykelbukser, lækker vindvest, smart hjelm og så brillerne.
Åhhhh brillerne…… Oakley er mærket, som mange af os sukker efter. Skide smarte, god pasform og rigtigt godt brilleglas.
Når jeg har sneget kroppen ned i det tætsiddende cykeltøj, spændt hjelmen og iført mig brillerne, så føler jeg mig vidunderligt godt til mode. Selv i en alder af 50+ kan jeg føle mig sådan helt sporty og spiffy.
Der er selvfølgelig lige det med punkteringerne, kæden der hopper af og generel vedligeholdelse.
Man kan også tage sig sammen som kvinde og opleve en enorm tilfredsstillelse ved hjemmevant at kunne svinge cyklen rundt, løsne hjulet, krænge dækket af, trække slangen ud, sætte en ny i, pumpe og så afsted igen
Her kan man vælge at trække: ”Jeg-er-ikke-så-god-til-det-med-teknik-og-olie-kortet”, overlade det til manden og altid have en livline, man kan ringe til, hvis der opstår problemer ude på landevejen.
Men man kan også tage sig sammen og opleve en enorm tilfredsstillelse ved hjemmevant at kunne svinge cyklen rundt, løsne hjulet, krænge dækket af, trække slangen ud, sætte en ny i, pumpe og så afsted igen. Ligesom den nydelse det er at smøre en skinnende ren kæde, mens man selvtilfreds konstaterer, at Pulleyhjulet er i perfekt stand.
Jeg er ikke nogen cykel-mekaniker-haj, men jeg kan det mest essentielle. Lidt stædighed og lidt øvelse tog det. I dag føler jeg mig helt tryg ved, at jeg kan komme både ud og hjem på mine cykelture, hvis jeg ellers bare har husket ekstra slanger, dækjern og pumpe.
Jeg har efterhånden også cyklet i en del år i Italien, Østrig, Sverige og seneste rundt i det populære træningsområde ved Calpe i Sydspanien.
Jeg har droppet alle ambitioner om at bruge mandens og sønnens aflagte udstyr og i stedet investeret i min egen lækre carboncykel og som det seneste initiativ startet et cykeltræningshold for kvinder ”Team Change” sammen med den tidligere landsholdsrytter Hanne Malmberg.
Vi træner hver mandag i sommersæsonen og alle kvinder kan være med, hvis de bare har en racercykel. Man finder os lige her på linket:
I disse dage mens Tour de France er over os, ser vi ikke mange kvinder på skærmen. Men hjemme hos os er det blevet en familieting.
Vi cykler om formiddagen og ser TV-Tour om eftermiddagen. Eller det er nok mest min mand der ser TV. Jeg har endnu ikke rigtig lært det der med at slumre en hel etape på sofaen.
Der er jo også bøger der skal læses, vasketøj, som skal hænges op og klummer, der skal skrives. Jeg ser til gengæld gerne Aften Tour på DR1 der opsummere dagens etape.
Vi rider på en trend. Cykling for kvinder er godt på vej og det bliver rigtig stort. Faktisk kæmpe
Og her viste de forleden aften klippet med den talentfulde charmerende Cecilie, som med glædestårer fortalte om den fantastiske etape, om publikum, der heppede om det at være der alene med bjerget, om kærligheden til cykelsporten.
Jeg siger det bare. Jeg kalder den nu. Vi rider på en trend. Cykling for kvinder er godt på vej og det bliver rigtig stort. Faktisk kæmpe.
(Også udgivet på POV International, hvor jeg er gæsteskribent)