”Vi drømmer ikke længere om fremtiden, nu er vi bange for den.” Ordene er Ivan Krastevs, en bulgarsk politolog og forfatter, og jeg læste interviewet med ham i Weekendavisen lige op til jul. Artiklen gjorde blandt andet status på 2022, og det var ikke speciel munter læsning.
Konklusionen var ifølge Krastev, at ingen for alvor tror på, at fremtiden bliver stor og lys. Venstrefløjen frygter klimaforandringerne og højrefløjen frygter den store udskiftning – migranternes endegyldige magtovertagelse.
Den ene side siger: Vores liv er dødsdømt. Den anden side siger: Vores livsform er dødsdømt.
Krastev drager en parallel til britiske aristokrater i England i det 19. århundrede, som så ud ad vinduet og angste kunne konstatere, at deres æra var forbi.
Det er med andre ord ikke fremtiden, der motiverer folk mere, fremtiden ses som en trussel. Krastev påstår, at vi ikke taler om de store samfund, vi vil bygge, men om hvordan vi undgår kriser. Politiske aktivister er optaget af at rette op på fortidens fejl. Og Silicon Valleys utopister går mod udgangen og bygger rumraketter for at begynde forfra et helt andet sted.
Fundamentalt uenig i konklusionen
Jeg læste artiklen flere gange. Jeg kunne sagtens genkende dele af Krastevs pointer, men jeg var fundamentalt uenig i konklusionen. At vi skulle være blevet fremtidsangste og drømmeløse.
Da jeg for fem år siden etablerede min egen rådgivningsvirksomhed, formulerede jeg nogle mål. Et af dem var, at Rald & Co skulle bidrage til en bedre verden – sådan i al beskedenhed. For jeg tror på fremtiden, og jeg oplever, at jeg og mange andre arbejder på at gøre verden til et bedre sted at leve. Lad mig give tre konkrete eksempler.
Circle Bank – en digital platform for det cirkulære byggeri
Det seneste skud på stammen, som jeg har involveret mig i, er Circle Bank. Det er en gruppe af skarpe, professionelle idealister, som ønsker at gøre byggeriet bæredygtigt. De drømmer om en fremtid, hvor hele branchen betragter en bygning som en værdifuld bank af uerstattelige materialer. De ønsker at transformere det traditionelle lineære byggeri som overforbruger jordens ressourcer og udleder uhørte mængder af CO2 til et cirkulært byggeri, hvor vi bygger med en hel anderledes respekt for planetens fremtid.
En krævende og besværlig drøm med alskens benspænd, så derfor bygger fremtidsdrømmerne en digital platform, der kan samle hele værdikæden i byggeriet, hjælpe bygherren med viden om genbrugsmaterialer og skabe en skalerbar markedsplads til køb og salg. Tag den Krastev! Her er der både ord og handling.
Decard og Tagion – en bæredygtig finansiel verden
Jeg har også været involveret med partnerne bag fintech virksomheden Decard baseret på kryptovalutaen Tagion. De har nu i flere år arbejdet på at skabe en digital valuta, der er baseret på tillid, lighed og frihed. Ambitionen er, at mennesker over hele verden skal kunne handle varer, tjenester og digitale aktiver uden behov for mellemmænd som banker og kreditkortselskaber. De tror på, at det finansielle system bør tjene samfundsøkonomien og være en positiv kraft til forandring.
For folkene bag Decard er vejen frem at gøre det muligt for enhver person i verden at deltage i den globale økonomi direkte, øjeblikkeligt og uden at være afhængig af andres tilladelse.
De taler om Decard som en web3 baseret fintech virksomhed, der skal bidrage til en bæredygtig, ligeværdig og robust finansiel verden. Hvis det ikke er at turde drømme om en bedre fremtid, så ved jeg ikke, hvilket stof drømme er gjort af.
DATA for GOOD – et samfund med dataetik og innovation
Mit sidste eksempel er Fonden DATA for GOOD, hvor jeg er medlem af bestyrelsen. Forpersonen for fonden Annemette Broch, der i mange år arbejdede med datadrevet markedsføring, står bag en platform, hvor den enkelte borger kan have overblik og kontrol over egne data og selv bestemme, hvem der må bruge dem til hvad. Platformen er bygget på den mest banebrydende krypteringsteknologi leveret af virksomheden Partisia. DATA for GOOD platformen sikrer et informeret samtykke, transparens og varetager borgerens interesser.
Annemette er om nogen en drømmer med en fascinerende vision for en bedre fremtid.
En fremtid hvor de store Tech-giganter ikke bare kan høste vores data og underminere vores demokratier, men hvor vi selv kontrollerer og deler vores data etisk forsvarligt til gavn for innovation i både det offentlige og private.
De er her og der og alle vegne – fremtidsdrømmerne
Jeg stopper her, men min liste er ikke udtømt. Langtfra. I min hverdag, som strategisk rådgiver af direktører og bestyrelser, støder jeg igen og igen på personer, der tror på og arbejder for noget nyt og bedre i fremtiden. Det være sig chefer i det offentlige, som er dybt optaget af at transformere vores velfærdsydelser, så vi i fremtiden kan pleje flere ældre med færre hænder. Fondsdirektører som med store og små donationer ønsker at skabe varige forbedringer og store forandringer. Uddannelsesinstitutioner som gør sig voldsomt umage med at præge de næste generationer med lærdom. Store private virksomheder som gør en kæmpe indsats for den grønne omstilling. Eller private startups som de tre jeg har beskrevet ovenfor.
I min hverdag, som strategisk rådgiver af direktører og bestyrelser, støder jeg igen og igen på personer, der tror på og arbejder for noget nyt og bedre i fremtiden.
Krastev udtaler i artiklen, at vores store fokus på fortiden og på frygten for udslettelse betyder, at nuet kommer til at overskygge alt. Jeg kan genkende det hos folk med klimaangst, hos dem der føler flyskam og andre varianter af nutidslammelse. Men i min professionelle hverdag oplever jeg, at nuet ofte overskygger fortællingen om fremtiden på grund af travlhed og fokus på netop at skabe fremtiden. Og så måske en lidt overset faktor, også i høj grad fordi mange topchefer og bestyrelser ikke har tilstrækkelig opmærksomhed på eller kompetencer til at formulere historierne om deres fremtidsvisioner og drømme.
Lad 2023 blive året med de mange visionære fortællinger om en endnu bedre fremtid.