Fire dage efter, at jeg havde skrevet om mit møde med Morten i S-toget, fik jeg en meget sød hilsen via Messenger fra ingen andre end Morten selv.
Det var kulminationen på, at over 30.000 havde læst historien på Facebook og LinkedIn. 1200 havde liket, 180 havde delt opslaget og ca. 60 personer havde taget sig tid til at skrive utrolig venlige kommentarer. Enkelte havde tilmed kontaktet mig direkte og fortalt, at de kendte Morten og at de ville hilse ham fra mig.
Takke være alle disse mange mennesker der læste, delte, likede og kommenterede, nåede min fortælling frem til Morten. Jeg ville stadig ønske, at jeg havde set op fra min iPad den dag og vinket, men nu er der på en måde blevet bundet en smuk sløjfe på det uforløste. Ironisk nok takke være, at rigtig mange mennesker har siddet med næsen i deres computere og mobiltelefoner og læst min fortælling:-)
Nogle gange er de sociale medier faktisk rigtig sociale. Og nogle gange kan den digitale virkelighed gøre noget rigtig rigtig godt for den virkelige virkelighed.
Tak til alle der læste med.